Page 127 - 2022_Neat
P. 127

Langtidshukommelse

             Langtidshukommelsen har ubegrænset lagerkapacitet, og er et minde først plantet

             her, skal der sygdom eller skader til for at fjerne det. Denne hukommelse er

             organiseret og struktureret og modtager input fra korttidshukommelsen.

             For at få ført information fra korttidshukommelse til langtidshukommelsen kræver

             det opmærksomhed, sammenhæng og gentagelse. Når det sker, kaldes det

             konsolidering.



             Langtidshukommelsen har adgang til en forbløffende mængde information – fra
             viden om os selv til vores forståelse af verden omkring os. Begivenheder og


             oplevelser bearbejdes dybt inde i hjernen i hippocampus. Det er her, hjernen
             overfører ny information til den varige hukommelse. Det, vi har lagret her, kan ikke

             forsvinde af sig selv.



             Vores hverdag er fuld af rutiner og situationer, som vi har oplevet mange gange, og

             som vi let overser detaljer i. Oftest får det ikke fatale resultater, men er man pilot,

             kan resultatet af sådan en fejlregistrering blive katastrofalt.

             En del af langtidshukommelsen er under påvirkning af forventninger og

             ønsketænkning. Det er en af grundene til, at afhøring efter ulykker bør ske så kort

             tid efter ulykken som muligt, da man her får den mest korrekte information. Går
             der tid, vil hukommelsen ubevidst blive ændret til, hvad man mener, man burde

             have gjort i den aktuelle situation og ikke, hvad man aktuelt gjorde.























            Tilbage til indholdsfortegnelse




           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022            127
   122   123   124   125   126   127   128   129   130   131   132