Page 49 - Principles of flight – Helicopter
P. 49
5.8.6 Traverse Flow Effekt (inflow roll)
Ved øgning af flyvefarten vil den indstrømmende luft ved forkanten af rotorkredsen
komme næsten vandret ind.
Jo længere bagud vi kommer, jo mere ændres indstrømningen. Helt bagude på
rotorkredsen kommer luften næsten direkte lodret ned. Dette bevirker, at vi får
større induceret indstrømning af luft i denne del.
Større induceret
indstrømning
formindsker
indfaldsvinklen, og
dermed dannes
mindre opdrift i den
bagerste del. Dette vil
få denne del til at
bevæge sig ned, men
da det jo er en gyro,
ses resultatet først
90 senere. Det vil sige, at helikopteren vil krænge til højre.
Traverse flow effekt ses oftest i den lave del af fartskalaen lige under translational
lift farten (12 – 15 kt.)
5.8.6.1 Height-Velocity Diagram (dødmandskurve)
Højdefartkurven (næste side) viser kombinationen af højde over jorden og
helikopterens fart, fra hvilke en succesfuld autorotation ikke kan udføres.
Hvis man opererer i det grå område til venstre, flyver helikopteren for højt og for
langsomt.
Opererer man i området for neden til højre, flyver man for lavt og for hurtigt.
Der er indtegnet en stiplet linie, som viser den sikre måde at overgå fra hover til
ligeud-flyvning og efterfølgende stigning.
Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole 2021, h.b.sunds@gmail.com S. 49