Page 686 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - Roskilde_Neat
P. 686
Generel viden om luftfartøjer
Kig altid efter, om der er ”flat spots” på dækkene, før du skal ud for at flyve.
Bemærker du dem ikke, men næste mand på flyet gør, så vil du få skylden for
skaden.
Mange dæk er egentlig bare uden mønster.
Rillerne i dækket tjener til dels til at virke som
slidindikatorer.
Så når mønsteret er væk eller delvis væk, er det
tid at skifte dæk.
Dækket her er fra en Storch Fieseler og har slidindikatorer.
8.3.5.2 Oleo-benet
En speciel konstruktion er oleo-benet.
Understelsbenets ene del fungerer som en
cylinder, i hvilken den anden del kan
bevæge sig som et stempel.
Over stemplet findes olie og derover igen
luft. Luften er pumpet op til et tryk, hvorved understellet kan bære sin del af
flyets vægt, når det står stille på jorden.
Påvirkning ved kørsel og landing trykker luften sammen og dermed også hele
understelsbenet, hvorved der presses olie op
gennem en åbning med en reguleret hastighed,
alt efter påvirkningens størrelse.
Understellet yder stor luftmodstand, hvorfor de
ofte skærmes ind. På de mere avancerede fly er
der optrækkeligt understel.
686
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025

