Page 829 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - Roskilde_Neat
P. 829
Navigation
I praksis bevirker inklinationen at vores kompas giver fejlagtige visninger på de
høje breddegrader. Især ved acceleration eller deceleration og i drej får man
fejlvisninger.
Ved ækvator er de magnetiske feltlinjer parallelle med jorden overflade og
kompasset er uden påvirkning af inklination, og dermed mest nøjagtig.
Tilbage til indholdsfortegnelse
9.5.4 Variation/misvisning
Afhængig af, hvor og hvornår på
kloden vi befinder os, vil der, hvis vi
trækker en linje fra vores position til
henholdsvis magnetnord og
geografisk nord, forekomme en
forskel på (en vinkel) mellem de to
linjer.
Misvisning / variation beskriver den afvigelse et kompas vil have mellem
geografisk og magnetisk nord.
Deviation beskriver, hvor meget kompasset afviger
fra magnetisk nord (mere herom senere).
Når retningen til magnetnord ligger øst for
retningen mod geografisk nord, betegner man
variationen som øst eller +.
Tilsvarende mod vest betegner man den som vest
eller -.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 829

