Page 872 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - Roskilde_Neat
P. 872
Navigation
9.9.2.2 ADF-modtageren
Her ses en typisk ADF.
Viseren viser den relative pejling til
fyret.
Den inderste skala kan drejes med
HDG (heading) - knappen.
(Viseren beholder dog stadigvæk sin stilling, selv om skalaen drejes med
knappen. Det giver mulighed for, at man kan indstille flyets magnetiske heading
og sætte den, hvor N står angivet. Man kan så direkte aflæse den magnetiske
pejling til radiofyret)
Denne ADF er sammenbygget med et viseinstrument, som man kan stille ind på
fyrets frekvens (her 0 2 3 6).
Under viseinstrumentet er der nogle knapper (i den røde rektangel), som også
bruges i forbindelse med pejling - dem hører du om i løbet af kapitlet.
Det kan være lidt svært at forstå, hvordan pejlingen foregår, så her kommer lidt
grundlæggende viden og nogle eksempler.
Viseren på instrumentet vil altid vise mod radiofyret, uanset hvor du er i forhold
til fyret, og hvilken kurs du flyver.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 872

