Page 432 - 2022_Neat
P. 432
8.10.4 Fartmåler (AirSpeed indicator ASI)
Flyets hastighed måles med en fartmåler.
Til højre ses en principskitse, som viser
funktionen af fartmåleren. Det (totale)
dynamiske tryk kommer ind via pitotrøret.
Jo mere tryk, desto mere vil spiralrøret
udvide sig. Det bevirker, via stænger og
trianglen, en bevægelse af viseren.
I selve instrumenthuset er der statisk tryk, så fartmåleren viser forskellen mellem
total tryk og statisk tryk – nemlig det dynamiske tryk.
Til højre ses selve fartmålerviseren.
Som det ses, er der farveinddelinger på
fartmåleren. Det hvide område er
flapsområdet.
Den laveste fart er stall-hastighed med fuldvægt
og med motor i tomgang. Den højeste hastighed
er max. hastighed med flaps. Den grønne bue er
normalområdet.
Den nederste værdi er stall-hastighed ved fuldvægt med motor i tomgang, og uden
at der bruges flaps. Skillelinjen mellem grøn og gul område kaldes VNO.
Gult område. Forsigtighed skal udvises.
Rød streg angiver den størst tilladte hastighed VNE
Betegnelser for fart
Man opererer med forskellige betegnelser for fart.
- Indikeret airspeed, IAS, er det man aflæser på instrumentet.
- Kalibreret airspeed, CAS, er den indikerede airspeed korrigeret for
instrumentfejl og positionsfejl på pitotrøret (ved høje indfaldsvinkler). På
nyere fartmålere er CAS = IAS
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022 432