Page 436 - 2022_Neat
P. 436

8.10.6   Variometer (VSI Vertical Speed Indicator)

             I membrandåsens tilgangsrør er anbragt et ekstremt tyndt rør med en meget lille

             åbning. Hvis man stiger med flyet, bliver det statiske tryk i instrumenthuset

             mindre, og det vil tillade, at membrandåsen udvider sig. Det får viseren til at gå i +

             og vise stigning. Denne stigning er ved motorfly udtrykt i fod pr. minut. Ved

             efterfølgende ligeud-flyvning falder viseren til ro på nulpunktet efter en

             forsinkelse (som højdemåleren).
             Her ses en principskitse af variometeret.

             Luften i membrandåsen vil med en lille

             forsinkelse få samme tryk som luften i

             instrumenthuset. Denne forsinkelse

             bevirker en bevægelse af viserne.




             Her ses et eksempel på

             selve viserinstrumentet.


             Variometeret bruges især ved instrument-anflyvninger.

             Ved tilisning af den statiske port, må man åbne for ”alternate static port”. Har flyet

             ikke en sådan, kan man knuse glasset på sin VSI og dermed få statisk tryk til alle de

             instrumenter, som benytter sig af dette.

             Det statiske tryk i kabinen vil være en smule mindre end det statiske tryk, man

             ellers får via den statiske port. Dette vil bevirke, at højdemåleren viser for meget,

             og at fartmåleren viser for høj hastighed.

             Du kan ikke anvende denne ”fidus”, hvis du flyver i et fly med trykkabine!




             8.10.7  Gyro-instrumenter


             Gyroer er opbygget af et svinghjul med en rimelig stor masse. Denne er lejret i en

             kardansk ophængning, som tillader, at svinghjulet kan snurre frit i enhver retning.

             Fasthed i rummet anvendes ved kursgyroen. Det baserer sig på, at gyroen, der


                 Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022           436
   431   432   433   434   435   436   437   438   439   440   441