Page 438 - 2022_Neat
P. 438

8.10.8    Drejningsviser (Turn indicator and turncoordinator)

             Drejningsviseren viser bevægelser af flyet om højaksen. Som regel består dette

             instrument af to dele. En gyrodel, som indikerer et drej og en tværskibslibelle, som

             viser, om drejet er udført koordineret.



             Drejningsviseren er oftest el-drevet (i modsætning til de to andre gyroinstrumenter

             (kunstig horisont og kursgyro), der som regel er vakuumdrevne). Det giver
             sikkerhed for, at man, hvis man mister strømmen, har de vakuumdrevne gyroer og

             omvendt, hvis mister man vakuum, har man strøm til drejningsviseren.



             Ved bevægelse i drejningsplanet vil gyroen reagere med en drejning omkring

             rammeaksen (præcision). Viseren vil give udslag til den side, hvortil der drejes.

             Udslagets størrelse er afhængig af drejningshastigheden. Hvis højre vinge fx peger

             på den hvide markeringer lige over ”R”, betyder det, at du er i et højredrej (right),

             samt at det er et standarddrej med 180 grader på et minut.

             Det vil sige, at en hel cirkel tager 2 minutter.


             Herunder ses instrumentet og til højre

             principskitse.









             Nederst i gyroinstrumenterne er anbragt en krængningsviser i form af en tværskibs-

             libelle. Hvis man er i et drej, kan man se, om krængningen passer til den drejeradius,
             man er i.

             Er krængningen for lille, slynges kuglen sidevis ud fra drejeretningen. De to øverste

             situationer her på figuren næste side viser eksempler på dette.

             Man korrigerer for dette ved at ”træde på kuglen” (give sideror til samme side som

             kuglen er til), eller øge krængningen i drejet.



                 Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022           438
   433   434   435   436   437   438   439   440   441   442   443