Page 3 - Case - Karla 15.01.20
P. 3

Livshistorie




              Karla er en kvinde på 87 år. Hun er enke, og hun har to børn - en datter og en søn, og hun har tre børnebørn, men de bor langt

              væk fra hende. De kommer sjældent på besøg, men de sender nogle gange billeder på mail til hende. Karla fik en iPad i julegave
              af børnene sidste år, men hun synes, det er svært at bruge den.



              Karla har mistet sin mand for 10 år siden. De var gift i 50 år, og sammen drev de et landbrug. Hun bor til leje i en ældrebolig, som
              hun måtte flytte til efter mandens død, og efter at hun selv blev dårligere. Den eneste betingelse Karla havde for at flytte i

              lejlighed var, at der skulle være en lille have, da hun altid har været glad for blomster.



              Karla har enkelte gode venner tilbage, de fleste er gået bort, hvilket også fylder meget i Karlas tanker, især efter hun er blevet
              udskrevet. Hun har en besøgsven, der kommer en gang om ugen. Karla har været meget glad for at rejse med sin besøgsven, og
              de er gerne af sted flere gange om året, hvilket på nuværende tidspunkt dog ikke er aktuelt. Rejser var ikke noget Karla gjorde

              mens hendes mand levede pga. landbruget. Det kunne højst blive til forlængede weekends i sommerhus eller besøg hos deres
              børn.



              Børnene vil gerne, at Karla kommer på besøg hos dem. Hun vil også gerne besøge sine børn, men hun synes, det er en lang og
              uoverskuelig rejse, især da hun nu sidder i kørestol. Det har hendes børn svært ved at forstå, fordi de mener, at hun har tiden til

              at komme på besøg. Karla er også bekymret for, om hun kan få den hjælp, hun får af hjemmeplejen, hvis hun skal besøge
              børnene?
   1   2   3   4   5   6