Page 4 - Case - Karla 15.01.20
P. 4

Helbredssituation







              Karla vejer 82 kg (efter amputationen), og hun er 163 cm høj. Hun fik konstateret diabetes 2 for ca. 1 år siden i forbindelse med at
              hun gik til lægen, fordi hun havde et sår på højre fod, der ikke ville hele. Lægen konstaterede, at hun havde diabetes 2, og hun

              blev sat i tabletbehandling. Der gik koldbrand i såret, og Karla blev akut indlagt. Inden for et døgn blev hun amputeret til midt på
              højre underben. Hun var indlagt i 14 dage, og Karlas indlæggelse og udskrivelse situation blev betragtet som kompliceret, fordi

              hun på grund af det amputerede underben, skulle starte op med en protese på underbenet (stumpen). Ud over sit høje

              blodsukker, fik hun også konstateret forhøjet blodtryk. I første omgang skal hun have taget BT 1x ugentligt i 14 dage, hvorefter
              lægen vurderer, om hun skal i tabletbehandling.


              Der er nu gået 10 uger efter udskrivelsen, og genoptræningen er netop afsluttet. Det er konstateret, at Karla vil få svært ved at gå
              på protesen. Karla har standfunktion - det vil sige, at hun kan rejse sig ved forflytninger og gå få skridt. Fysioterapeuten påpeger,
              at det er vigtigt, at hun vedligeholder denne funktion. Fysioterapeuten har sendt besked til den ergoterapeut i Vejle Kommune,

              der laver rehabiliteringsplan på nye borgere, der får tildelt hjemmepleje. Endvidere skal Karla have lavet en ny vurdering af
              hendes ADL (efter genoptræningen), og der skal laves en APV i hendes hjem.



              Karla har været ved lægen og fået tjekket sit BT og blodsukker. Lægen vil gerne, at hjemmeplejen fortsætter med at måle BT x 2
              ugentligt og faste BL.S x 1ugentligt. Derudover anbefales det, at Karla starter på en kostændring og noget mere motion, da lægen

              mener, at Karlas BT og hendes BL.S kan blive meget bedre, så Karla ikke nødvendigvis skal have ekstra medicin. Hun snakker med
              lægen om, at det godt kan gøre ondt i stumpen om natten, og det føles som, hun stadig har foden. Hun får smertestillende, som

              hun må tage for fantomsmerter efter behov. Hun forstår ikke helt, hvad der er sket. Hendes børn blev vrede og sagde til hende, at
              hun skulle tænke noget mere over sin livsstil. Så efter hun er blevet udskrevet, har der været en masse mennesker i hendes hjem,
              og efter lægebesøget har hun været forvirret. Lægen har også talt med hende om, at hun skal ændre sin livsstil. Karla er ikke helt

              sikker på, hvad de mener med det? Hun har jo altid levet på den måde, så hvorfor er det lige pludselig forkert?
   1   2   3   4   5   6