Page 12 - Discovery workshop med EKJ-1
P. 12
Forord
EKJ blev stiftet i 1961. Samme år som forfatteren Jerome Siegel forudså at hans figur,
Superman, ikke vil holde for evigt. Sammenfaldet er selvfølgelig en tilfældighed. Men
pointen god nok alligevel. I 1961 var ingeniøren stadig en helt og det meste kunne
håndteres af den dygtige medarbejder med fagligheden og pæren i orden. I dag er
Superman død. Ingen kan overskue et helt byggeri længere. Ingen kan mestre alle
specialerne og alle programmerne. Ingen kan håndtere alle relationerne før, under og efter
et projekt. Ingen kan være tilstedeværende og dybt nede i materien i alle dele af EKJ
forretningsområder og geografier samtidigt.
Hvis helterollen skal genetableres og projektlederen igen skal være den bærende kraft i
EKJ, er der brug for digital hjælp. ”Ingeniøren som superhelt – nu digitalt understøttet”.
Skal røntgenbilledet holdes skarpt og flyvehøjden og overblikket bevares, skal brillerne og
kappen have et digitalt lag.
Skal indsatsen prioriteres, og det skal den jo, er det ikke specialerne i EKJ der mest af alt
er brug for at digitalisere. Det er samarbejdet. Det er det tværfaglige samarbejde og
agiliteten der både i sammenligning med mindre og større ingeniørvirksomheder er EKJs
unikke tilbud til markedet. Det er samarbejdet og agiliteten, der er udfordret når EKJ
vokser i antal, specialer og geografisk udbredelse. Og det er derfor samarbejde og agilitet
som digitaliseringen mere end noget andet skal hjælpe med at fastholde og genetablere.
Hedder man EKJ, holder mennesket og maskinen til på samme side af ligningen.
2018