Page 421 - PPL-A-2022
P. 421

Mindst den ene af de 2 magneter er

             forsynet med impulskobling. Uden

             denne er motoren så godt som umulig

             at få i gang. Impulskoblingen forsinker

             tændingstidspunktet, så stemplet har

             været i topstilling, før blandingen antændes. Det er for at forhindre, at motoren

             slår tilbage. Ud over at forsinke sker der en hurtig reaktion, således at gnisten, der

             dannes, er kraftigere og dermed har lettere ved at antænde blandingen.

             Skal du håndstarte motoren er det bedst, at magnetkontakten står, så det er
             magneten med impulskoblingen, der er aktiv.

             Hvis du skal håndstarte motoren, så sørg for at lægge klodser foran begge

             hovedhjul samt have en hjælper, som evt. kan sidde i flyet og regulere gas samt

             holde på bremsen. Få en instruktør til at vise dig, hvordan det skal gøres!



             Tilbage til indholdsfortegnelse









             8.9  Propeller


              På ældre fly har man propeller af træ. I dag fremstilles nye propeller af
              aluminium. De fleste propeller er 2-bladede. 3-bladede propeller bliver dog mere

              og mere almindelige. Det nedsætter den afgivne støj, og med den større fokus på

              miljø må man bruge alle midler for at reducere støjen. Det er som regel muligt at

              ændre bladvinklen på 3-bladede propeller.



              Flyets propeller omdanner motorens

              bremsehestekraft (BHK) til trækkraft
              (thrust horse-power = THP).


                 Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022           421
   416   417   418   419   420   421   422   423   424   425   426