Page 422 - PPL-A-2022

Bladvinklen er størst ved propellens nav og aftager udefter. Hver propel er
udformet, så den afgiver størst trækkraft, når den roterer ved bedste ”designed”

speed.
I praksis giver det os to forskellige propeltyper til hvert fly. En propel til piloten,

som ønsker god take-off præstation, og en propel til piloten, som ønsker en god

rejsehastighed. I daglig tale, en stigepropel eller en rejsepropel.

Der er propeller, man via et håndtag kan operere i 2 forskellige stillinger. Fine

pitch (lille bladvinkel) til take off og grov pitch for rejsebrug.

En speciel propeltype kan holde et fast omdrejningstal og variere bladvinklen alt
efter motorens ydelse (constant speed propeller). Den afgivne trækkraft

bestemmes af omdrejningstal + manifoldtryk.

Det er store kræfter, der påvirker propellen. Centrifugalkraften vil forsøge at

slynge propellens to halvdele fra hinanden. Trækkraften vil forsøge at bøje

propelbladenes spidser fremad. Heldigvis virker de to vridmomenter, den

centrifugale og den aerodynamiske trækkraft, i hver sin retning.

I tilfælde af motorstop drejes propellen rundt af luftens tryk. Dette giver stor

modstand mod flyets fremdrift. På 2-motorers fly er det vigtigt, at man kan stille

en vindmøllende-propel i grov pitch for at mindske modstanden. Bedst er det

dog, hvis propellen kan stilles helt på kant og evt. stoppes.

Andre propeller kan reversere. Reversering bruges for at mindske landingsafløb

eller til at bakke flyveren med ved kørsel på jorden.

Propellens effektivitet
Kig på det forreste grå fly i

billedet. Når dets propel

bevæger sig en omgang rundt,

skulle flyet egentlig komme i

position som det bagerste fly.

Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022 422