Page 427 - PPL-A-2022
P. 427
8.10.1 Motorinstrumenter
Motorinstrumenterne nævnes i den rækkefølge, vi anvender dem under
flyvningen.
Før flyvning tjekkes flyets rejsedagbog for eventuelle anmærkninger fra sidste
flyvning. Man tjekker desuden, om flyet er udløbet til eftersyn
eller service på en bestemt komponent. Derfor kontrollerer vi
timetælleren (tachometer).
Timetælleren er kombineret med omdrejningstælleren.
Timetælleren her til højre viser 5054,25 timer.
Omdrejningstælleren er forsynet med et grønt område fra 500 til 2700 o/min.
Normal tomgang plejer at være 1000 o/min.
Nogle motorer har et kritisk område med hensyn til omdrejninger fx 2100 til 2250.
Dette område vil så være markeret med gult.
Omdrejningstælleren giver en indikation af, hvor meget motorydelsen er for fly
med fast propel.
Under udvendig inspektion drænes tankene, og tankindholdet måles. Før
motorstart skal motoren primes, og det sker med benzinpumpen tændt. Her
tjekkes benzintryk, og tankmålernes visning sammenlignes med de pejlinger, man
har lavet af brændstofmængden.
Efter start af motor tjekkes olietryk. El-benzinpumpe slukkes, og det tjekkes, at der
stadig er benzintryk. Tjek generator og amperemeter ved at tænde landingslys.
Olietemperatur skulle gerne komme op i grønt område før take-off.
Her ses motorinstrumenterne (de kan også
være runde som de øvrige instrumenter).
I øverste række ses venstre tankmåler, i
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022 427