Page 124 - 2019-færdig
P. 124
En oplevelse, et rigt miljø af mennesker, farver, musik, lyde, bøger eller lugte og så
videre kan danne læring. Hjerneforskere har ved forsøg i laboratorier påvist, at når
rotter bor sammen med masser af legetøj, så har de et langt større antal af
indbyrdes forbundne hjerneceller end deres ensomme artsfæller, der lever uden
stimulanser.
Når en hjernecelle aktiveres, sker det gennem frigivelse af kemiske substanser i
synapserne, kaldet neurotransmittere, som gør dem mere effektive. Forskning har
vist, at hjerneceller (neuroner), som holdes ”i form”, har flere forbindelsesled, flere
synapser. For at danne et minde skal hjernecellerne lave nye synaptiske link og
proteinmolekyler.
I dag opfatter forskere ikke hukommelse som et sted i hjernen, men som en proces,
der er uadskilleligt forbundet med fremdragning – med det ”at huske”. Den største
udløser for at huske er stærke associationer/forbindelser, især følelser.
Hvordan glemmer hjernen
Faktisk kan vi ikke miste emner i vores langtidshukommelse af sig selv. Men en
række faktorer kan føre til langvarig og alvorlig glemsel.
Sygdomme, hjernerystelse, chok, hjernebetændelse, hjernesvulst og kronisk
alkoholisme kan give skader på hukommelsen.
Vi kan også glemme noget, hvis vi ikke bruger det. De nye hjerneforbindelser, vi
lavede, da vi lærte en ting, bliver svagere, og glemsomheden skyldes en svækkelse af
de nye hjernespor med tiden. Meget ligger i hukommelsen, men vi kan bare ikke
finde det frem, fordi sporene til den pågældende viden er udvisket af nye
forbindelser.
Korttidshukommelse
Verbal kommunikation husker vi som regel som lydbilleder. Ved uklar radio-
kommunikation kan man let opfatte et ord forkert, specielt hvis det er ord, som
minder meget om hinanden, f.eks. fly og sky.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019 124