Page 129 - 2019-færdig
P. 129
sanserne. Alle informationerne kan siges at indgå i et konkurrenceforhold. Med den
selektive opmærksomhed udvælges og prioriteres den information, der skal
bearbejdes, i forhold til dens relevans, eller hvad man har behov for i en given
situation. Selektiv opmærksomhed gør det muligt at fokusere på en bestemt ting,
mens man ignorerer informationer, der ikke er relevante, uden at man fysisk skal
bevæge sig væk fra den irrelevante information. Således er selektiv opmærksomhed
en absolut nødvendighed for både globale kognitive processer og adfærd i det hele
taget.
F.eks. bevirker selektiv opmærksomhed, at det visuelle system ikke blot automatisk
bearbejder og analyserer alle visuelle informationer, men alene er rettet mod
informationer, som er relevante. I den fysiske adfærd viser selektiv opmærksomhed
sig som fastholdelse af blikket, en bestemt hovedstilling, eller overkroppens retten
sig mod relevant information.
Når den selektive opmærksomhed er veljusteret, påvirkes man ikke af ubrugelig
information og irrelevante forstyrrelser. Hos personer, som har et højt
distraktionsniveau, bliver opmærksomheden let påvirket af irrelevante ting. For at
opnå en vis koncentration må de derfor begrænse antallet af stimuli i omgivelserne,
som forhindrer dem i at koncentrere sig; f.eks. ved at finde et roligt sted, hvor de
kan læse en skriftlig besked.
Kognitive øvelser, hvor man skal identificere genstande, som ikke passer ind i en
sammenhæng eller genstande gemt i et distraherende mønster, muliggør indsigt i
denne form for opmærksomhed.
Hos mennesker er den auditive opmærksomhed tidligere udviklet end den visuelle
opmærksomhed, eftersom den allerede udvikles i fostertilstanden.
Delt opmærksomhed
Evnen til at dele opmærksomheden, dvs. dele opmærksomheden mellem forskellige
samtidige opgaver, anvendes i forhold til mange vigtige aktiviteter. Delt
opmærksomhed kræver en fordeling af opmærksomhedsressourcerne i forhold til
de krav, som hver aktivitet indeholder.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019 129