Page 494 - 2020-færdig_Neat- iPad
P. 494
Her ses signalet fra et enkelt fly på en
radargenereret computerskærm.
Tilbage til indholdsfortegnelse
9.9.6 Radiofrekvenser
Ofte vil du komme ud for at skulle kalde én eller flere radioer under flyvningen.
Kontroller, at du har de nødvendige frekvenser på kortet, hvor du skal bruge dem.
Kommunikationsradioen arbejder i VHF-frekvensområdet 118,0 til 136,995 MHz.
Nye radioer har en kanalafstand på 8,33 KHz så antallet af kanaler er 2280 i dag.
De fleste fly er udstyret med en VOR-modtager samt en ADF. Disse anvendes til at
pejle VOR-stationer og radiofyr (NDB, locator) med. Frekvensen på disse står på ICAO-
kortet samt i VFG-en. Husk at tjekke rækkevidden i VFG’en.
I flyet kan også være installeret en transponder. Denne arbejder på frekvenserne
1030 og 1090 KHz. Jordudstyret kaldes interrogator og anvendes ofte i forbindelse
med radar-overvågning. Ved flyvning i luftrum C skal flyet have transponder med
mode C.
Kontrolleret luftrum
Overvej også, hvordan du skal forholde dig, hvis du undervejs kommer i kontrolleret /
reguleret luftrum. Hav nogle procedurer klar, så du hurtigt kan tage affære, hvis det
skulle blive nødvendigt.
Specielt bør du vide:
Hvem du skal kalde op - På hvilken frekvens
Det vil også være en god idé at tænke over, hvor du er, når du kalder op, da du ved
opkaldt bl.a. skal oplyse om dette.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 494