Page 246 - PPL-A-2022
P. 246

Der er mange forskellige måder at forklare opdrift på. Det kan forklares både ud fra
             Newtons og ud fra Bernoullis principper.



             Newtons princip om aktion og reaktion kan bruges, idet vi har fået skabt en

             nedadrettet luftstrøm efter profilet. Det vil give en lige så stor, men modsat rettet,

             kraft på vingen.



             Bernoullis principper handler om tryk og siger, at det statiske tryk på oversiden af

             vingen formindskes som følge af, at det dynamiske tryk er øget. Dette vil give en
             resulterende opdrift. Husk, at ca. 2/3 af opdriften kommer fra oversiden af vingen.



             Omkring et symmetrisk profil, uden indfaldsvinkel, vil der ikke

             være nogen resulterende opdrift.



             Først når det symmetriske profil får en indfaldsvinkel dannes

             opdrift.



             De fleste fly til kunstflyvning har symmetriske, eller næsten symmetriske
             vingeprofiler. Dette giver bedre mulighed for at flyve med hovedet nedad


             (inverted).


             Tilbage til indholdsfortegnelse


             Opdrift, hastighed, areal

             Fordobler man vingearealet, fordobles opdriften.



             Når man fordobler flyvefarten, firedobles

             opdriften.
             Ligeledes forholder det sig også med

             luftmodstanden (vingen rammer dobbelt så mange

             molekyler, der har dobbelt hastighed)




           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022            246
   241   242   243   244   245   246   247   248   249   250   251