Page 249 - PPL-A-2022
P. 249

Ved start fra en bane, kan det være muligt at få et fly i luften ved lav hastighed og
            flyve i denne ground effekt tæt på jorden. Men man kan ikke stige ud af denne

            ground effekt, før man har sikker stigehastighed! Så accelerer flyet før stigning.

            Ved landing kan man komme til at flyve i ground effekten, og det kan være svært at

            få flyet landet før banen får ende, fordi modstanden mindskes desto tættere man

            kommer på banen.


            Den inducerede modstand afhænger af sideforholdet, indfaldsvinklen og vingens

            form. Man forsker meget i at lave vinger med så lille induceret modstand som muligt.

            Tiptanke og winglets kan formindske dannelsen.


            Den samlede modstand er en kombination af induceret modstand og profilmodstand

            (formmodstand og restmodstand).

            Ved lav flyvefart er induceret modstand større end profilmodstanden. Efterhånden

            som farten stiger, bliver profilmodstanden den største.

            Restmodstand betegner modstand på dele af flyet, som ikke indgår i produktion af
            opdrift. Det kan være: understel, antenner, sideror, finne, pitotrør, udstødningsrør

            m.m.


            Prøv at betragte figuren her med

            modstand og hastighed. Modstand er

            også et udtryk for, hvor stor motorydelse

            der er behov for ved de forskellige

            hastigheder. Hastigheden, hvor lavest

            ydelse er krævet, er den laveste position

            af den orange linje. Skal hastigheden øges
            eller nedsættes, skal der gives mere gas!

            Når man kører i sin bil og vil sætte farten

            ned, letter man trykket på speederen,

            men her skal der gives mere gas for at

            flyve langsommere (eller hurtigere).



            Tilbage til indholdsfortegnelse



           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022            249
   244   245   246   247   248   249   250   251   252   253   254