Page 269 - PPL-A-2022

Selv store trafikfly har en vis elasticitet i vingerne. Det ses, hvis man betragter

vingerne før start, når flyet kører, og så sammenligner med vingerne, når piloten

løfter næsen på flyet, og der skabes maksimal opdrift for Take Off.

Ved for høje belastninger og for høje hastigheder kan denne elasticitet give
uheldige bivirkninger, f.eks. kan tippen komme til at vride så meget, at

krængerorene kommer i flutter (skadelige vibrationer), som kan rive vingen i

stykker. Man angiver en maksimal hastighed på flyet Nne (Velocity never exeed) af

hensyn til dette problem.

Tilbage til indholdsfortegnelse

5.8 Lastfaktorer og manøvrer

Lastfaktoren er forholdet mellem opdrift og vægt. Vejer flyet 1000 kg, og

produceres der 2000 kg opdrift, fås en påvirkning på 2G. Fly i normalkategorien er

konstruerede til at skulle kunne overholde bestemte belastninger (G-kræfter).

Overskrides disse, kan flyet beskadiges.

Flykategori minimumsstyrkekrav
Normalkategori: +3,8 G til -1,52 G

Arbejdskategori: +4,4 G til -1,76 G

Aerobatic: +6,0 G til -3,0 G

De ovennævnte tal angiver grænselastfaktoren – den maksimalt tilladelige

påvirkning af flyet.

Overskrides grænselastfaktoren med 50 %, er man på brudlastfaktoren, hvor der

vil være brud eller synlige tegn på formforandringer.

Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022 269