Page 406 - PPL-A-2022
P. 406

Motorens arbejdsgang

                1.  Indsugning. Gasblandingen suges ind gennem den åbne indsugningsventil.

                2.  Kompression. Gasblandingen komprimeres. Når stemplet er i top, antændes

                    blandingen.

                3.  Arbejdsslag. Trykket fra forbrændingen presser stemplet nedad.

                4.  Udstødning. Gennem den åbne udstødningsventil skubbes

                    forbrændingsprodukterne ud.

             Bemærk ventilernes stilling under forløbet. Bemærk også, at én sekvens kræver to

             omdrejninger af motoren. Vi har kun kikket på arbejdsgangen i 1 cylinder, heldigvis
             er der normalt mindst 4 cylindre i en motor. Det vil så sige, at for hver gang

             propellen har drejet ½ omgang, kommer der et arbejdsslag, og jo flere cylindre

             desto blødere arbejdsgang får man.

             På figuren mangler et tændrør. Der jo 2 tændrør pr. cylinder i en flymotor. Dels

             giver det bedre sikkerhed, men det giver også en bedre forbrænding, når

             blandingen antændes 2 steder.

             Typisk vil omdrejningstallet falde 50 - 100 o/min, når en cylinder kun kører på et

             tændrør.


             For tidlig tænding og detonation

             Normal forbrænding af benzin/luftblandingen er ikke en spontan eksplosion, men

             en jævn og rolig forbrænding. Efter tænding vil blandingen brænde jævnt med en

             hastighed på ca. 10 m pr. sek. Forbrændingshastigheden stiger til 45 m pr. sekund,

             og mindskes når blandingen er ved at være udbrændt.

             Det kan ske, at den endnu ikke antændte del af blandingen, foran flammefronten,

             kan blive så varm og komprimeret, at den selvantænder. Det vil resultere i en

             voldsom detonation. Trykbølger spreder sig og udøver en ødelæggende kraft i

             motorens indre.



             Her ses, hvordan

             forbrændingen

             normalt foregår.


            Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022           406
   401   402   403   404   405   406   407   408   409   410   411