Page 491 - PPL-2025-9fag
P. 491
Flyveprincipper
5.7.6.5 Justerbar trimklap
Den vigtigste klap til sidst. Det er den justerbare trimklap, som piloten kan
betjene inde fra cockpittet via et trimhjul.
Det kan i princippet være monteret på alle ror, men er ofte begrænset til
højderoret. Ofte ses det også på sideroret.
Her ses højderoret i højre side
fra en Cessna.
I dette tilfælde er der kun
trimklap på højre højderor.
Når flyet er etableret i den ønskede flyvestilling, drejes trimhjulet, så flyet er
trimmet, så piloten ikke behøver mere end at bruge et par fingre for at holde
flyet i den ønskede stilling.
Læg også mærke til den aerodynamiske afbalancering.
5.7.6.6 Statisk afbalancering af ror
Meningen med statisk afbalancering af ror er at undgå, at der opstår skadelige
svingninger i rorene.
Man kalder disse svingninger for ”flutter”, og de kan bevirke, at rorene rives af
flyet! Disse kan opstå, hvis tyngdepunktet i roret ligger bag hængsellinjen.
Ofte er arealet af roret bag hængselslinjen væsentligt større end det areal, som
er foran denne linje.
Her på billedet af undersiden af et ror er vist,
hvordan man anbringer et blylod, således at
roret afbalanceres.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 491