Page 35 - N-BEG - 2023
P. 35
© Henning Bach Andersen
Er flyet forsynet med transponder, skal denne være tændt under flyvning. Har
transponderen mode C, skal den stå i positionen ALT.
• Man har vedtaget, at fly, som flyver VFR, indstiller koden 7000.
• Hvis et fly er i en nødsituation, indstilles 7700
• Hvis et fly har radiofejl, indstilles 7600
• Er man udsat for en ulovlig handling (kapring), indstilles 7500.
I dag er man gået et skridt videre, idet de helt nye transpondere udsender
flyets kaldesignal, fx OY CTZ. Man kalder det mode S (SIERRA).
Det nyeste system giver flyvelederen disse informationer direkte på
computerskærmen, så han straks er klar over flyets identifikation og dets
flyvehøjde, og om man er på vej op eller ned i højde. Derudover genererer
computersystemer vektorer, som viser flyets position frem i tiden, baseret på
nuværende flyveretning og hastighed. Flyvelederen kan så se, om der er eller
vil forekomme konfliktende trafik.
Her ses signalet fra et enkelt fly på
en radargenereret
computerskærm.
Tildeling af en individuel SSR-kode
til en VFR-flyvning indebærer ikke, at flyvningen kontinuerligt overvåges på
radar, eller at flyvningen har modtaget klarering til indflyvning i områder, i
hvilke VFR-flyvninger i medfør af lufttrafikreglerne, BL 7-1, pkt. 4.6.1.1, skal
udføres som kontrollerede flyvninger.
Der er pt. 9 radarer i Danmark, som er koblet sammen elektronisk, så fx
flyvelederen i Karup kan se flyene taxi på jorden i Kastrup.
N-BEG radio 2023 - Midtjysk Flyveskole 35