Page 36 - PPL-H 2021_Neat
P. 36
5.5.2 Halerotoren (anti torque rotor)
Når hovedrotoren roterer, vil der være en
tendens til, at selve kroppen på helikopteren
roterer I modsat retning. Jo kraftigere
motorydelse – desto kraftigere tendens.
For at modvirke denne tendens forsynes
helikopteren med en halerotor.
Halerotoren giver mulighed for at dreje under
hover.
Mekanisk set drives halerotoren af en aksel fra
gearkassen til hovedrotoren. Hvis motoren kvitter vil halerotoren, drives af
hovedrotoren under autorotation.
Man kan ikke ændre på forholdet mellem omdrejningstal for hoved og halerotor.
Hovedrotoren på en R22 er max. 530 o/min, og minimum omdrejningstal er 495
o/min. Halerotoren roterer med ca. 3300 o/min.
Man varierer tail rotor thrust med pedaler. Disse pedaler ændrer bladvinklen på tail
rotor. Trædes højre pedal frem, vil flyets næse dreje til højre – og det, der skal til
for at dreje næsen til højre, er mindre tail rotor thrust – altså skal bladvinklen
mindskes. Omvendt, skal helikopterens snude drejes til venstre, trædes venstre
pedal frem. Bladvinklen vil så øges, og vi får større tail rotor thrust.
Når man hover er powersetting høj – og torque er kraftig. Det vil sige, at der er
behov for tail rotor thrust – så der skal trædes på venstre pedal. Da hovedrotoren
kræver stor effekt, kan der under visse omstændigheder ikke være motorkraft nok
til stor tail rotor thrust.
Under flyvning kan opleves, at når man bruger anti torque pedal til venstre, vil der
være en tendens til, at helikopteren mister effekt og synker lidt. Omvendt hvis man
har mindre behov for tail rotor thrust og træder højre ben frem, kan helikopteren
stige lidt.
Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole 2021, h.b.sunds@gmail.com S. 36