Page 53 - PPL-H 2021_Neat
P. 53
Vindens effekt på rate og radius i drej
På figuren her ses, hvordan man ved drej omkring et punkt med konstant afstand,
er nødt til at ændre
krængningen gennem
drejet.
Krængningen er mindst
øverst på figuren, hvor der
er modvind og sidevind på
første del.
Når toppunktet passeres får
man gradvis medvind, og
man må dreje snuden op i
vinden.
Nederst i billedet er der
behov for større krængning for ikke at blæse væk fra centrum i medvinden.
Når vi udfører et normalt drej gør vi det som regel med konstant krængning, og vi
tænker ikke så meget på vores bevægelse i forhold til jorden.
5.8.8 Vindens effekt på IAS (Indicated Airspeed) og Translational lift
Vindens indflydelse på flyvning kan være svær at overskue. Vind er egentlig bare
horisontal bevægelse af en luftmasse, som prøver at bevæge sig fra højt tryk mod
lavt tryk.
Når et fly er en del af den ”blok” af luft, føler piloten ikke vinden. Det kan tydeligt
observeres, hvis man befinder sig i en varmluftballon. Det er muligt at have et
stearinlys tændt, uden at flammen hælder. Den vil oftest stå lige op. Lander
ballonen så og kurven står helt stille på jorden, så vil flammen hælde med vinden
eller måske blæse ud, hvis vinden er for kraftig.
Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole 2021, h.b.sunds@gmail.com S. 53