Page 58 - PPL-H 2021_Neat
P. 58
5.9.4 Manøvrering
Hover
I hover er helikopteren statisk stabil, men dynamisk ustabil. En helikopter i hover,
som påvirkes af et vindstød forfra, oplever, at rotorkredsen tilter bagud (blow
back), som får helikopteren til at bevæge sig baglæns. Når den bevæger sig
baglæns, påvirkes den som følge af dette af en vind bagfra, som får rotorkredsen til
at flappe forover, men helikopterens moment tvinger fuselagen til at fortsætte
baglæns bevægelse efter, at den oprindelige forstyrrende påvirkning er ophørt.
Rotorkredsen tilter forover, mens fuselagen er bagefter i en pendulbevægelse.
Denne sekvens vil gentage sig, og udsvingene bliver værre og værre - medmindre
du sørger for at stoppe disse.
Forlæns flyvning
Under forlæns flyvning er det de samme karakteristika, man observerer.
Stabilisatoren hjælper dog med til at stabilisere helikopteren.
Konklusion: I bedste fald er helikopteren statisk stabil og dynamisk
ustabil i helikopterens længderetning omkring tværaksen
5.9.5 Stabiliserende metoder
Vandrette stabilisatorer, kan som før omtalt give øget stabilitet under flyvning.
Under baglæns flyvning kan det dog være et problem, da stabilisatoren hurtigt kan
bringe helikopteren i en farlig situation.
Elektroniske stabilisatorer sørger for at mere komplekse helikoptere via
gyrosystemer, og andet elektronik sørger for stabiliteten.
Tværstabilitet
Tværstabilitet er stabilitet omkring helikopterens
længdeakse. Længdeaksen er på figuren her tegnet med
en grøn streg.
Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole 2021, h.b.sunds@gmail.com S. 58