Page 59 - PPL-H 2021_Neat
P. 59

Bevægelser omkring flyets længdeakse får helikopteren til at krænge (roll på

             engelsk), og man får helikopteren til at krænge, når man under flyvning bevæger

             cyclic til en af siderne.

             Stabiliteten omkring længdeaksen og tværaksen er næsten ens.

             Bevægelsen omkring et plan medfører som regel også ændringer i et andet plan

             (cross coupling).



             Hvis helikopteren under forlæns flyvning udsættes for et vindstød fra venstre, så vil
             ”blow back” få rotorkredsen til at tilte til højre, og det får helikopteren til at krænge

             til højre. Når dette sker, vil helikopteren også dreje til højre. Så påvirkningen i et

             plan medførte en bevægelse i et andet plan – påvirkningen fra siden medførte drej

             omkring højaksen.

             Stabilitet omkring længdeaksen opnås i komplekse helikoptere på samme måde,

             som man opnår længdestabilitet, nemlig ved hjælp af automatiske systemer.


                   Konklusion: I bedste fald er helikopteren statisk stabil og dynamisk

                   ustabil omkring helikopterens længdeakse





             Kursstabilitet

             Kursstabilitet er helikopterens stabilitet omkring

             højaksen, som du kan se tegnet med grøn streg. Det

             er aksen, som står vinkelret på de 2 før omtalte akser.

             Aksen er under hover parallel med rotorkredsen.

             Bevægelser omkring højaksen (normal axis) kaldes

             drej og udføres med pedalerne.

             Hvis en helikopter med ”modsat uret roterende
             rotor” rammes af et vindstød fra højre, vil helikopteren drive til venstre, når

             rotorkredsen tilter til venstre (blow back), og samtidig vil vejrhaneeffekten gøre sig

             gældene, og næsen vil dreje til højre. Dette er på grund af vindens indflydelse på

             halerotorens trækkraft, som virker mod højre.






             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole 2021, h.b.sunds@gmail.com                                                                        S. 59
   54   55   56   57   58   59   60   61   62   63   64