Page 38 - 2020-MYB-færdig_Neat
        P. 38
     2.6.5       Andet
           Spise
           Sørg for at have spist tilstrækkeligt inden flyvning påbegyndes. Hav eventuelt lidt med i
           tilfælde af, at du skulle blive sulten. Det er også meget vigtigt, at du har indtaget væske
           nok.
           Især hvis du svæveflyver mange timer i træk om sommeren, risikerer du at få
           varmestress som følge af dehydrering.
           Følelser
           Følelser som vrede og ophidselse, eller hvis dine tanker kredser omkring belastende
           forhold, herunder almindelig ophidselse efter skænderier, bringer dig ud af ligevægt.
           Bliv på jorden, til du er ligevægtig igen.
           SCUBA dykning
           Scuba-dykning er dykning med åndingsudstyr, der forsyner dykkeren med luft
           svarende til det omgivende tryk. En sådan dykning medfører risiko for dykkersyge,
           hvorfor dykkerne lærer bestemte opstigningsprocedurer, hvis de har været på større
           dybder.
           Kvælstof findes i den luft, vi indånder (i luften omkring os og i vores dykkerflasker).
           Under dykning optages store mængder kvælstof i kroppens væv. Dette skyldes, at
           dykkeren under dyk trækker vejret ved et tryk, der er højere end ved havoverfladen.
           Mængden af opløst kvælstof er afhængig af dykkets dybde og den tid, dykket varer. Jo
           dybere og jo længere dyk, desto mere kvælstof optages i kroppen.
           Dette er ikke noget problem, så længe dykkeren befinder sig under tryk. Når dykkeren
           påbegynder opstigning til overfladen, reduceres det omgivende tryk, og kvælstoffet
           frigives fra kroppen via lungerne, når dykkeren ånder ud. Sker opstigningen hurtigere,
           end den optagne kvælstof kan frigives, vil kvælstoffet danne bobler i blod og væv
           (ligesom en sodavandsflaske, der åbnes for hurtigt).
           Det overraskende er, at efter sådan en dybdedykning er følsomheden for dykkersyge
           så stor, at man selv under flyvning i trykkabine kan blive ramt af dykkersyge.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020            38
     	
