Page 239 - 2022_Neat
P. 239
som en vinges overside. Lavt statisk tryk opstår over den buede flade. Det er
grunden til det fantastiske fænomen ”opdrift”.
Her et praktisk eksempel på
Bernouillis lov. Når man blæser ind
mellem papirstykkerne, suges de
mod hinanden, fordi det statiske
tryk mindskes, hvor arkene er tæt
på hinanden.
Prøv det!
Formler for opdrift og modstand
De elementer, som indgår i at beregne størrelsen på opdrift (L) er:
- luftens tæthed (d), jo tættere desto mere opdrift skabes.
- hastigheden, eller rettere kvadratet på hastigheden(v²).
- vingearealet (s), større vinge giver større opdrift.
- vingens udformning og deraf følgende opdrifts koefficient (cL).
Opdriften kan beskrives ved formlen:
L = ½d*v²*s*cl
(L er en forkortelse for Lift, som opdrift kaldes i flyverkredse).
Opdriftens ukuelige følgesvend, modstand (drag D), profiterer af samme
elementer som opdriften.
Formlen for modstand er:
D = ½d*v²*s*cd
Størrelsen cd er afhængig af vingens udformning og kaldes modstandskoefficienten.
Tilbage til indholdsfortegnelse
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022 239