Page 241 - 2022_Neat
P. 241

Hvis der er snavs eller

             buler på en vinge, vil
             strømningen blive

             turbulent. Dette vil

             bevirke, at modstanden

             øges, og at opdriften mindskes.

             Rim på en vinge i tykkelsen som sand på groft sandpapir kan nedsætte opdriften

             med 30% og forøge modstanden tilsvarende!


             Tilbage til indholdsfortegnelse





            5.3.1  Luftstrømninger omkring profiler

            Når luften rammer en skråtstillet plade, vil luftstrømmen ændre retning. Hvis

            forkanten er højere oppe end bagkanten, vil luftstrømmen rettes skråt nedad bagtil.

            Luft er jo molekyler, og de har en vis vægt, og de vil derfor, iflg. Newtons lov om

            aktion og reaktion, give et reaktionstryk på pladen.























            Pilen til venstre angiver den relative vinds retning.

            Den sorte plade bevæges mod venstre - dvs. modsat vindretningen.


            Der vil nu indvirke de 3 viste kræfter på pladen.

                 -  Opdrift: dannes vinkelret på pladen i forh. til den relative vind.

                 -  Modstand: virker modsat pladens bevægelsesretning - dvs. mod højre.

                 -  Resultant: sammenlægning af vektorerne for de angivende kræfter, der skal til

            for at skabe opdriften, og de kræfter, der skal til for at overvinde modstanden.


           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022            241
   236   237   238   239   240   241   242   243   244   245   246