Page 42 - 2022_Neat
P. 42
ATZ (Aerodrome Traffic Zone) - Trafikzone
Et nærmere afgrænset luftrum, der er oprettet omkring en flyveplads til
beskyttelse af flyvepladstrafik.
ATS-Luftrum (Air Traffic Services Airspace) - Lufttrafiktjenesterum
Luftrum, alfabetisk klassificeret, inden for hvilket det er foreskrevet, hvilke
typer flyvning der må forekomme, hvilke krav der er foreskrevet, og hvilken
lufttrafiktjeneste der udøves (A til G)
CTA (Control Area) - Kontrolområde
Et kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter fra en fastsat grænse over
jordens eller vandets overflade.
TMA (Terminal Control Area) - Terminalområde
Et kontrolområde oprettet i tilknytning til en eller flere flyvepladser.
CTR (Control Zone) - Kontrolzone
Et kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter fra jorden eller vandets overflade
til en fastsat øvre grænse.
AWY (Airway) - Luftvej
Et kontrolområde eller en del deraf, der er udformet som en korridor
CTR A (Controlled Airspace) - Kontrolleret luftrum
Et nærmere afgrænset luftrum inden for hvilket der ydes flyvekontrol-tjeneste til
IFR flyvninger og VFR flyvninger i overensstemmelse med luftrumsklassifikationen
(A,B,C,D og E luftrum)
ATSR (ATS Route) - ATS Rute
En nærmere fastsat rute oprettet for at kanalisere lufttrafik, hvor det er
nødvendigt for udøvelsen af lufttrafiktjeneste.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022 42