Page 692 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - Roskilde_Neat
P. 692
Generel viden om luftfartøjer
Mekanisk aktiverede flaps betjenes med et større flapshåndtag, som kan have
forskellige stillinger.
Flaps øger profilets krumning, så man får ekstra opdrift. Dette muliggør
anflyvning med lavere hastighed og som følge deraf mindre landingsdistance.
Fowlerflaps øger også profilets areal, og er den udført som slotted fowlerflaps,
kan luftstrømmen tvinges til at følge profilet og derved rykke punktet, hvor
luftstrømmen ikke kan følge vingen, længere bagud.
Det kan ødelægge flaps, at man sætter dem ud ved for høj hastighed!
Hvis man skal afbryde en anflyvning til landing og har fulde flaps, så fuld gas og
få fart på flyet og så følg proceduren beskrevet i flyets håndbog.
8.3.7.4 Slots
Slots er anbragt på forkanten af vingen. Det kan være en fast sprække eller en
sprække, som dannes ved, at en del af vingeforkanten bevæger sig frem, og
dermed efterlader sig en sprække.
Slots kan udformes som en konstant spalte langs hele eller en del af vingens
forkant. Slots kan også dannes når en bevægelig vingeforkant (slat) bevæges
frem, enten automatisk eller manuelt.
Vingeforkanten suges frem, når indfaldsvinklen bliver stor nok. Luften vil bevæge
sig gennem sprækken til oversiden af vingen og udglatte luftstrømningen, så
opdriften bevares.
Slots gør, at der kan flyves med større indfaldsvinkel.
692
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025

