Page 769 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - Roskilde_Neat
P. 769

Generel viden om luftfartøjer



                Lad os nu antage, at Jens køber et UL fly med den hensigt at flyve fra sin egen

                mark. Han har ingen kontroltårn – han ved ikke i hvilken højde hans landingsbane

                ligger.


                I sådanne tilfælde anvender man det, der hedder QFE (Field Elevation). Det, man

                gør, er at dreje justeringsknappen, til højdemåleren viser nul.

                Man ved så, at når man kommer tilbage for at lande, er man på jorden, når

                højdemåleren viser 0 (forudsat at trykket ikke har ændret sig i mellemtiden).



                 Med QFE sat ind                                Med QNH sat ind
                 på højdemåleren                                på højdemåleren
                 vises højden                                   vises højden
                 over banen                                     over MSL








                Det  er  nok  de fleste  bekendt,  at  luft udvider  sig  i  varme.  Så  hvis  man  tager

                højdemåleren med op på bjerget, vil det ikke vise det samme på en varm som på

                en kold dag.

                Når det er varmt, og luften har udvidet sig, kan 1 hPa måske svare til en afstand

                på 31 fod, i stedet for de standardiserede 30 fod. Det vil sige, at højdemåleren i

                varme viser for lav højde.





                Situationen  er  omvendt,  men  værre,  når
                det  er  koldt,  så  viser  højdemåleren  for

                meget,  det  bevirker,  at  man  vil  være  for

                lavt!


                Man  har  en  faktor  på  2%  pr.  5  graders

                afvigelse     fra    standardtemperatur         i

                pågældende højde.

                Tilbage til indholdsfortegnelse


             Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025               769
   764   765   766   767   768   769   770   771   772   773   774