Page 465 - PPL-2025-9fag
P. 465
Flyveprincipper
5.4.1.6 Stall i forskellige situationer
Hvis flyvehøjden er sikker, og vingerne er vandrette, er der mindst risiko ved at
komme i en situation med stall.
Men flyet kan jo stalle ved alle hastigheder og i alle flyvestillinger, så hvis man
uforvarende kommer i stall situation, kan det blive farligt.
- Under stigning
Her er risikoen høj, for både højde og hastighed er lave. Det er også her
vi kan have meget forskellige vindforhold – low level wind shear.
Sænk flyets næse og stig med højere hastighed end normalt.
- Under vandret flyvning
Her er der lav risiko for stall, men jo langsommere flyvning, desto større
risiko for stall.
- Under drej
Her er der stor risiko for stall fx under drejet fra Base til Finale under
indflyvning til landing. Her er sket mange stall og spind ulykker!
Oprethold lav hastighed og lav højde, og pas på, at krængningen ikke
bliver for stor, så du bringer dig i farezonen!
5.4.1.7 Udretning fra stall
De fleste fly reagerer selv, ved at flyet sænker næsen, når vingen staller. Herved
mindskes indfaldsvinklen og vingen er ikke stallet mere.
Flyets håndbog vil beskrive, hvordan man retter op fra stall. Det er den, du skal
følge, men herunder er de almindeligt gældende procedurer nævnt.
Sker udretningen ikke automatisk, er fremgangsmåden:
- Sænk flyets næse
- Giv fuld gas
- Stig med VX
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 465