Page 29 - 2020-operationelle-procedurer-færdig
P. 29

motoren og, i værste fald, hele maskinen. Så rettidig omhu lønner sig også i denne

            situation.



            Brandteknisk siger man, at der skal være 3 ting, for at der kommer en brand.

            Brandtrekanten viser de 3 forudsætninger for en

            brand/ forbrænding.

            Kommer benzin eller olie i kontakt med fx en varm

            udstødning, og er der oxygen til stede, kan ilden

            startes. Slukker man for benzin, fjernes en af
            forudsætningerne for branden. Fyrer man

            ildslukkeren med halon af, fjernes ilten fra branden, og den ophører.




            6.5.3  Karburatorbrand

            Karburatorbrand forårsages af antændelse af en overpriming af motoren, som enten

            er udført med snapsepumpen eller med gashåndtaget og den dermed forbundne

            accelerationspumpe. Fænomenet er mest udbredt om vinteren, hvor motoren kan

            være svær at få i gang. Hvis man så uhæmmet pumper gashåndtaget frem og

            tilbage, får man skabt en sø af benzin i indsugnings-manifolden. Søen antændes, når

            ild skyder tilbage gennem karburatoren.

            Det kan være svært at opdage, at der er ild i karburatoren. Det er umuligt at se inde

            fra flyet. Hvis du er opmærksom på risikoen og ved, hvad der skaber branden, er der
            dog en chance for, at du undgår skader.

            Følg fabrikantens forskrifter for start af motoren under forskellige forhold!



            Den generelle handlemåde ved motorbrand under opstart af motor er:

            Motoren brænder, men kører ikke:

            Fortsæt med at aktivere starteren, luk mixture, giv fuld gas for at suge flammerne

            ind gennem motoren. Efter et par minutter eller når starteren ikke vil mere, så tag
            ildslukkeren med ud og sluk ilden, hvis det stadigvæk brænder.






             Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020          29
   24   25   26   27   28   29   30   31   32   33   34