Page 27 - Luftfartsret 2024
P. 27

Luftfartsret


                Reglerne er så, at pilot B skal være mindst 1000 ft over højeste hindring inden

                for en radius af 600 meter fra flyets vandrette position.


                I teorien kunne man rykke det hele 1000 fod op (som vist på tegningen). Så må

                man ikke komme nærmere end 600 meter i vandret afstand til højeste hindring.

                Hvis  billederne  og  forklaringerne  har  virket  forvirrende,  vil  jeg  råde  dig  til

                metoden med kloakdækslet eller brønddækslet. ☺




                1.3.2.8    VFR flyvning over gennemgangshøjden


                VFR  flyvning,  der  foregår  over  gennemgangshøjden,  skal  udføres  i  et  flyve-

                niveau ud fra skemaet i BL 7-13. Herfra er dog undtaget flyvning i forbindelse

                med stigning eller nedgang.


                I praksis skal man, når man passerer det, der kaldes gennemgangshøjden (3000
                ft - undtagen i Copenhagen Area, hvor den er 5000 ft), stille højdemåleren på

                standardindstilling 1013,25 hPa. Når man gør det, flyves der ikke i ”højder over

                havet”,  men  i  et  flyveniveau,  der  angives  som  antallet  af  hundrede  fod,

                højdemåleren indikerer i forhold til standardindstillingen, fx hvis højdemåleren

                viser 4200 ft, benævnes dette som flyveniveau 42.



























                1.3.2.9    Øst-Vest-reglen


                Alle  fly,  som  flyver  VFR  over  gennemgangshøjden,  skal,  når  de  udfører

                rejseflyvning, følge reglen om, at der er bestemte niveauer at flyve i, når man
                flyver i østlig retning, og andre niveauer der skal bruges i vestlig retning.


           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2024            27
   22   23   24   25   26   27   28   29   30   31   32