Page 30 - Luftfartsret 2024
P. 30
Luftfartsret
- Formationen skal i forbindelse med navigation og positionsrapportering
optræde som ét fly.
- Ansvaret for adskillelse mellem de luftfartøjer, der flyver i formation,
påhviler formationsføreren og luftfartøjscheferne på andre luftfartøjer i
forening.
- Hvert luftfartøj i formationen skal opretholde en længde-sideadskillelse
på ikke over 1 km og en højdeadskillelse på ikke over 100 fod fra
formationsføreren.
Flyvning må ikke finde sted indenfor et forbudt område eller
restriktionsområde, medmindre det foregår i overensstemmelse med de
pålagte restriktioner eller tilladelse (BL 7-20).
Tilbage til indholdsfortegnelse
1.3.3 Undgåelse af sammenstød (Luftfartsret 2 - 1 video)
Et luftfartøj må ikke flyve / køre så nær andre luftfartøjer, at der kan opstå fare
for sammenstød.
1.3.3.1 Fly i luften
Vigepligt:
Når to luftfartøjer nærmer sig hinanden, skal luftfartøjet, der ikke har vigepligt,
holde sin styrede kurs og fart (men ikke højde). Hverken denne eller andre
bestemmelser i lufttrafikreglerne fritager dog luftfartøjschefen for pligten til at
foretage sådanne manøvrer, herunder undvigemanøvrer baseret på ACAS
(Airborne Collision Avoidance System) udstyr, der bedst tjener til undgåelse af
sammenstød.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2024 30