Page 31 - Luftfartsret 2024
P. 31
Luftfartsret
Et luftfartøj der, i henhold til nedenstående regler, er pligtig til at vige for et
andet luftfartøj, må ikke passere over, under eller foran dette, medmindre det
sker i betryggende afstand, og der er taget hensyn til effekten af randhvirvler.
Mødende luftfartøjer
Begge luftfartøjer skal ændre kurs
til højre, når to de styrer modsatte
eller næsten modsatte kurser, og
der er fare for sammenstød.
Husk, at der ikke skelnes mellem
svævefly og balloner, når der er
tale om mødende fly.
Al trafik har vigepligt, når man er mødende!
Luftfartøjer på skærende kurser
Det luftfartøj, som har det andet luftfartøj på sin
højre side, har vigepligt, når to luftfartøjer i
samme højde eller i omtrent samme højde styrer
skærende kurser.
Fra denne regel gælder flg. undtagelser:
- Kraftdrevne luftfartøjer, der er tungere end
luft, skal vige for luftskibe, svævefly,
dragefly og balloner.
- Luftskibe skal vige for svævefly, dragefly og
balloner.
- Svævefly og dragefly skal vige for balloner.
- Kraftdrevne luftfartøjer skal vige for luftfartøjer, der ses at slæbe andre
luftfartøjer eller genstande.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2024 31