Page 32 - Luftfartsret 2024
P. 32
Luftfartsret
Ved bestemmelse af vigepligt betragtes et motorsvævefly som et kraftdrevet
luftfartøj, når motoren er i gang.
Indhentende luftfartøjer
Vigepligten påhviler det indhentende luftfartøj, og det skal, uanset om det
stiger, går nedad eller flyver vandret, holde sig klar af det indhentede luftfartøj
ved at styre til højre.
Forpligtigelsen påhviler det indhentende fartøj, til det har passeret og er
fuldstændig klar af det indhentede luftfartøj, uanset efterfølgende ændring i de
to luftfartøjers stilling i forhold til hinanden. Man er indhentende, når man
nærmer sig et andet fly bagfra inden for en vinkel på 70⁰ i forhold til flyets
længdeakse.
Landende luftfartøjer
Et luftfartøj under flyvning eller et luftfartøj, som manøvrerer på jorden
(vandet), har vigepligt for luftfartøjer, der er i færd med at lande eller foretage
den sidste del af indflyvning til landing. Når to eller flere luftfartøjer, der er
tungere end luft, nærmer sig en flyveplads for at lande, skal samtlige fartøjer
vige for ethvert fartøj i lavere højde.
Denne regel må ikke udnyttes af fartøjer til, i lavere højde, at skære ind foran
eller indhente et andet luftfartøj, der foretager sidste del af indflyvning til
landing. Kraftdrevne luftfartøjer er dog altid pligtige til at vige for svævefly.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2024 32