Page 34 - Luftfartsret 2024
P. 34
Luftfartsret
Manøvrering på og i nærheden af en flyveplads
Et luftfartøj, der manøvrerer på eller i nærheden af en flyveplads, er pligtig til
at:
- Iagttage al anden flyvepladstrafik med henblik på undgåelse af
sammenstød
- Følge eller holde sig klar af trafikrunden
- Foretage alle drej - under indflyvning til landing og efter start - til venstre,
medmindre anden instruktion er modtaget fra lufttrafiktjenesteenheden,
eller andet er foreskrevet af Trafikstyrelsen
- Lande og starte mod vinden, medmindre hensyn til sikkerheden,
banesystemets udformning eller til øvrig lufttrafik medfører, at en anden
retning må være at foretrække. Dog skal den bane, vedkommende
lufttrafiktjenesteenhed har fastsat som bane i brug, benyttes, medmindre
hensynet til sikkerheden medfører, at en anden bane må anses for værende
at foretrække.
Hvis piloten ikke kan bruge bane i brug, må han anmode om en anden bane
for landing, og lufttrafiktjenesteenheden skal så, når muligt, give tilladelse
til landing på denne bane.
Her ses trafikrunden til en flyveplads.
Når man nærmer sig en
flyveplads, skal man
holde sig fri af denne,
medmindre man er
kommet for at lande.
Landingsrunden er 1000 AGL. Runden, der er vist, er en ”standard” venstre
runde.
I VFG står angivet, hvilken type landingsrunde, der skal bruges på pladsen – med
mindre det er standard venstre runde.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2024 34