Page 38 - Luftfartsret 2024
P. 38
Luftfartsret
Når man starter fra en flyveplads, hvor der udøves lufttrafiktjeneste, sørger
denne for at aktivere flyveplanen. Hvis man starter fra et sted, hvor der ikke
udøves lufttrafiktjeneste, er man pligtig til, snarest efter start, at meddele sin
start til vedkommende lufttrafiktjenesteenhed (FIS enhed).
Når man lander igen, skal man huske at få afsluttet sin flyveplan.
Hvis man lander på en flyveplads, hvor der udøves lufttrafiktjeneste, og
landingen er observeret, sørger udøverne af denne tjeneste for afslutning af
flyveplanen.
Lander man på en plads uden lufttrafiktjeneste, kan man afslutte flyveplanen
før landing til den lufttrafiktjeneste, man har radiokontakt med.
Alternativt kan man lande flyet og indenfor de nærmeste 30 minutter ringe til
den enhed, som er nævnt i VFG’en på bladet med oplysninger om flyvepladsen
under punkt 4 - operationstider. I de fleste tilfælde er det ACC tlf. 32478210,
der skal ringes til.
Hvis det forudses, at en sådan melding ikke kan være lufttrafiktjenesteenheden
i hænde inden for de 30 minutter, skal det beregnede tidspunkt for afslutning
af flyveplan angives på flyveplanen under punktet ”Andre oplysninger”.
Når man udfører en flyvning ifølge en flyveplan, skal denne overholdes. Derfor
skal lufttrafiktjenesten orienteres hvis:
- man afviger fra flyvevejen eller flyvehøjden
- egenfarten i højden afviger mere end 5 % fra det beregnede
- man afviger 2 minutter eller mere fra opgivet tid ved rapportpunkt
Vi har fået et godt værktøj til styring af flyveplaner i SKYDEMON. Vi kan lave
ruteplanlægning og derefter via systemet sende en flyveplan for ruten.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2024 38