Page 16 - Mit læringsudbytte (MSK 15.11.19 new)

Kære Margot

Mange tak for dit brev, som jeg har læst og genlæst med stor interesse. Det har
været spændende læsning.

Som ny i organisationen er der mange ting, jeg ikke ved noget om, men hvor jeg
til stadighed får nogle brudstykker serveret. Dette var også tilfældet, da jeg læste
dit brev. Det vil jeg lade ligge, for jeg synes, det er meget mere interessant at
fokusere på, hvad dit brev bl. a gav mig svar på.
Jeg har tidligere hørt og læst noget om og fra ”Blik”, men ikke helt vidst hvad det
var for et medie. Nu ved jeg, at formålet med ”Blik” er ”..at give overblik og
indblik i alt det spændende, der arbejdes med i Fredericia afdelingen..”. Denne
nye viden giver rigtig god mening for mig, da jeg synes, det kan være svært at
overskue og bevare overblikket over, hvad der foregår. Jeg tænker også at det
letter formidlingen, når alle har mulighed for at få samme viden på samme tid.
Ligesom en samlet og fælles viden kan være med til at skabe refleksive processer
og samtaler på tværs af organisationen og internt i team-enhederne.

Langs et sted blev jeg optaget af forskellige emner i brevet, men jeg blev særlig
grebet af det, du skriver om narrativt sprogbrug. ”En anden effekt er, at flere og
flere gør brug af et narrativt sprogbrug…. Vi har fået et helt nyt sprog”. Jeg er
selv meget optaget af narrativer og hvordan vi bruger narrativer i vores hverdag.
Hos mig satte dit skriv en refleksion i gang over, hvordan sproget former os. Det
fortæller noget om vores tilhørsforhold, hvad vi er rundet af som mennesker,
hvordan vi skaber meningsfuldhed og sammenhænge i livet samt, og ikke mindst
noget om hvem vi identificerer os med. I min tankerække kom jeg il at reflektere
over, hvilken betydning det får for læringsmiljøet og elevernes læringsprocesser,
når underviserne tilegner sig et mere og mere narrativt sprogbrug? Det rejste bl. a
spørgsmålet om, bliver det lettere at lære, når der anvendes narrativer?
Narrativet som fortælling, der giver livet mening, og den implicitte forståelse for
moral og etik, der ofte ligger indlejret i narrativerne. En fortælling alle er
bekendte med, fordi vi hele tiden danner nye narrativer. Eller bliver det for
konstrueret og akademiseret for nogle?

Det sidste jeg vil gribe fat i, inden jeg afrunder mit svar er, der hvor du skriver
”Autonomien frygter ikke dialogen..”. Jeg læste det nogle gange, og fik mange
filosofiske refleksioner undervejs. For mig er autonomi og dialog to af hinanden
gensidige afhængige begreber, for man kan vel ikke have en automi, hvis ikke
man kan drøfte den med andre? Autonomi er som jeg ser det, et fænomen, der
defineres forskelligt fra individ til individ og fra kultur til kultur, men for at
fænomenet bliver begrebsliggjort kræver det en dialog, tænker jeg.

Endnu en gang tusind tak for spændende og inspirerende læsning. Jeg håber,

du kan bruge mit input på en eller anden måde

Med venlig hilsen
Mette Marie Bergsøe