Page 374 - 2019-færdig_Neat
P. 374

Her ser du et kombineret højderor og

            haleplan.

            Roret drejer omkring den stiplede linje.

            Antiservoklappen bevæger sig samme vej

            som roret og har en styrende og samtidig

            stabiliserende virkning.

            Bruges bl.a. på Piper fly.




            Tilbage til indholdsfortegnelse





            8.2.3    Understel


            Når man taler understel, er der to typer. Næsehjuls- og halehjulsunderstel. De ældre
            fly har ofte halehjul. Halehjulsunderstellet er mere robust, lettere og giver mindre

            luftmodstand. Ulempen ved halehjulsfly er, at de er svære at manøvrere på jorden,

            især i sidevind. Det kræves, at flyet er helt udfløjet, og pinden skal være helt tilbage,

            når flyet lander (3-punkt landing).



            Halehjulet kan være styrbart via siderorspedaler. Der kan også styres ved at bremse

            hovedhjulene enkeltvis. Man skal passe på med opbremsning af et halehjulsfly, da

            man kan risikere, at det tipper forover, hvorved propellen kan blive beskadiget. Fly

            med næsehjul er lette at manøvrere, og i dag er alle landingsbaner så jævne, at der
            kan landes med næsehjulsfly. Man lander et næsehjulsfly på hovedhjulene.

            Næsehjulet er styrbart, enten med siderorspedaler, som kan have forbindelse til

            næsehjulet, eller det kan drejes ved brug af enkelthjuls-bremser. Når flyet ruller

            hurtigt, og de aerodynamiske kræfter er store nok, kan flyet styres med sideroret

            alene. Understel skal virke fjedrende og dæmpende.



            På illustrationen her med
            næsehjulsunderstellet er hovedhjulene

            anbragt lidt bag tyngdepunktet.


              Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019         374
   369   370   371   372   373   374   375   376   377   378   379