Page 283 - PPL-A-2022
P. 283

For et bestemt profil, eller for

             et bestemt fly, vil det være

             forholdet mellem

             opdrift/modstand, som er

             afgørende for, hvor langt flyet

             kan glide, hvis motoren sættes
             på tomgang.

             Er forholdet mellem opdrift og

             modstand 10:1, vil flyet have et

             glidetal på 10:1, hvilket vil sige,

             at hvis flyet er 100 meter oppe,

             kan det glide 1000 meter fremad i vandret plan.



             Flyets vægt er altså ikke af afgørende betydning for flyets glidetal! Dog er det

             således, at fly med større vægt glider med en højere hastighed for at opnå det
             bedste glidetal, og derved kommer det tungere fly først til jorden. Det lander

             dog samme sted som det lettere fly.


             På figuren her til venstre ses,

             hvordan flyet synker i vindstille, når

             motoren sættes på tomgang.

                A = Hastighed for mindste synk.

                Hvis du en mørk nat får

                motorstop over øde ukendt

                terræn, kan det være den

                hastighed, du skal lande med.

                B = Glidehastighed i vindstille
                C = Glidehastighed i modvind skal være større end i vindstille (så får man mindre

                tid i modvind). Glidehastighed i medvind skal være lidt mindre end i vindstille.


             Sættes flaps, bliver glidetallet mindre og glidevinklen stejlere.

             For at opnå den bedste glidedistance, er det bedst, hvis propellen står stille, eller

             hvis der er indstillelig propel, at denne står i grov pitch.


           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022            283
   278   279   280   281   282   283   284   285   286   287   288