Page 285 - PPL-A-2022
P. 285

Landingen er slut, når flyet, efter at have fået kontakt med banen, holder helt stille.

             Den brugte banelængde kalder vi landingsdistance. Afstanden fra flyet får kontakt
             med jorden, til det holder helt stille kaldes landingsafløbet.


             De faktorer, som medgår, når vi skal beregne

             landingsdistancen, er vist i boksen her.


             Anflyvningshastighed

             Normalt udføres landingen med en anflyvningshastighed på

                        1,3* stallhastigheden

             Ved landing i kraftig vind f.eks. >16 Kt tillægges ¼ af middelvinden. Er der vindstød fx

             270/20g32, tillægges den højeste af ¼ af middelvinden eller ½ af vindstødene.

             Her er vindstødene 12 Kt større end middelvinden, så anflyvningshastigheden
             tillægges 6 Kt.

             Hvis man flyver med højere anflyvningshastighed, end beskrevet i flyets håndbog,

             vil landingsdistancen forøges med kvadratet på den ekstra hastighed. Fx hvis

             hastigheden skulle være 50 Kt, og du anflyver med 55 Kt, altså faktor 1,1, skal du

             gange landingsdistancen med 1,1². Resultatet er, at det giver en forøgelse i

             landingsdistancen på 21%.


             Vægt

             Under starten var det vægten, som var et problem, og til start betød en for høj

             vægt på 10%, at startdistancen skulle ganges med 1,1², som jo er 21% tillæg.
             Vægten i forbindelse med landing har ikke så stor indflydelse, som på starten. Ved

             landing er det ca. 10% mere distance pr. 20% ekstra vægt. Det er flyets manual,

             man skal slå op i, hvis man for et bestemt fly ønsker at finde data.


             Modvind

             Modvind er godt for landing, hvis man ønsker korte landinger. Det er samme

             princip som ved hastighed, der anvendes for beregning. Fx hvis du skal anflyve med

             50 Kt, og der er en modvind på 10 Kt, så svarer det til en fart i forhold til jorden på

             40 Kt. Der vil sige faktor 0,8 og 0,8² = 0,64. Så hvis du uden vind havde en

             landingsdistance på 100 meter, kan du nu lande på 64 meter, og det er jo ganske

             fint.

           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022            285
   280   281   282   283   284   285   286   287   288   289   290