Page 463 - 2021
P. 463
Når man måler afstand i et kort, kan man gøre det med en dertil indrettet lineal,
eller man kan gøre det ved fx at indstille en passer på det mål, distancen har, og så
ved hjælp af linealerne nederst på kortet finde afstanden i km, SM eller NM.
Er det NM, man ønsker distancen opgivet i, kan man desuden bruge bredde-
minutterne i siden af kortet. Af hensyn til tidligere omtalte unøjagtighed ved
kortprojektion, skal man dog sørge for at opmåling og måling sker så tæt på samme
meridian og breddeparallel som muligt.
Se eksempel her med udmåling af distance med passer og kortets breddeminutter.
Den orange streg er ruten
Herning Flyveplads - Spjald
Flyveplads.
Passeren sættes i et mål fra
midt på den ene lufthavn til
den næste. Passeren løftes
nu ud i siden til breddeminutterne. Vi ser, at passeren spænder over 18 bredde-
minutter, som jo er det samme som 18 NM. Bemærk linealen, som også viser 18 NM.
Distancer måles i NM og hastigheder i Knob(Kt). 1 knob er 1 NM/time.
Distancen mellem EKHG og EKSD er her vist (den grå linje).
Bruger du plotteren til opmåling, husk
da at bruge den rigtige skala til
opmåling: Sectional 1:500.000m.
- EKHG→EKSD 18 NM
Nu er alle 3 ben målt (True Track og Distance) og ført det ind i en tabel:
Rute True Track Mag. track Dist.
EKHG → EKSD 254 252 18
EKSD → EKLV 344 342 25
EKLV → EKHG 128 126 31
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 463