Page 465 - 2021

9.7.1 Vindtrekanten

Til beregning af vindens indflydelse anvender vi vindtrekanten.
På figuren til højre ses en skitse af, at man på

denne tur er nødt til at holde en heading op i

vinden og lade flyets næse pege på B, hvis man vil

flyve til A.

Vindtrekanten fremkommer ved en

sammensætning af

- vindens retning og styrke

- TAS og heading
- GS og track

Her er en enkel fremstilling af vores flyvetur, som vi lavede udregninger til tidligere.

Vores tracks er markeret med 2 pile (det skal
man ifølge god skik).

Vinden er tegnet på med rødt (det var en

hidsig modvind )

Vort fly er placeret på ruten mellem EKHG og

EKSD. Vi er nødt til at dreje flyets snude op i

vinden for ikke at blæse mod højre.

Uden at korrigere for vinden, vil vi få en afdrift til højre. Derfor udfører vi det, der

hedder en vindkorrektion, til venstre. Den retning, flyets næse peger i, kalder vi for

heading.

Havde vi fløjet turen med den angivne vind, ville vi have erfaret, at ved vind fra

venstre drejer vi lidt til venstre, og styrer et mindre antal grader end det, vi havde

målt. Teknisk set kaldes det vindkorrektionsvinkel / WCA (wind correction angle).

Hvordan tror du, det ville gå med flyvetiden, som vi havde beregnet til 10 minutter

og 48 sekunder?

Det ville gå godt; VI ville nemlig få lidt længere tid i luften. Men passagererne vil
måske sige, at det ikke er så godt.

Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 465