Page 327 - Luftfartsret 2021
P. 327
6.8 Wake Turbulence (Randhvirvler)
Alle fly laver randhvirvler, når vingerne producerer opdrift. Opdrift er til stede, når
trykket på oversiden af vingen er mindre end trykket på undersiden af vingen.
Denne trykforskel vil søge at udligne sig ved, at luften strømmer sidevis mod tippen
under vingen for at udligne sig med undertrykket over vingen.
Derved får vi hvirveldannelsen.
Hvirveldannelsen er størst ved lav
hastighed i ren konfiguration (uden
flaps ude og med hjulene oppe). Så
når et fly i kategorien HEAVY flyver
under FL 100 og skal holde sig under
250 Kt, produceres store randhvirvler.
Som det kan ses på figurerne her, bredes randhvirvlerne ud til siden og nedad.
De eksisterer som vist op til 8 km efter flyet og falder 500 - 900 fod under det
store flys højde.
Risikoen for og ved at flyve ind i randhvirvler undervejs på en flyvning er
normalt ikke særlig stor.
Man kan flyve i mange år uden at støde på
randhvirvler. Det bevirker, at man egentligt
ikke rigtigt tror, at det er noget at frygte. Det
er i hvert fald en usynlig fare – og det gør det
så ekstra farligt. Der, hvor risikoen er størst, er
ved start og landing og ved flyvning tæt på
lufthavne med trafik af tunge fly.
Selv om vi, når vi er i luften, kan blive hvirvlet
rundt, er det ikke så farligt, hvis vi er i god højde, så vi kan få kontrol over flyet igen.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023 327