Page 393 - Luftfartsret 2021
P. 393
Slots og slats er anbragt på forkanten af vingen. Slot kan være en fast sprække eller
en sprække, som dannes ved, at en del af vingeforkanten bevæger sig frem, og
dermed efterlader sig en sprække. Vingeforkanten suges frem, når indfaldsvinklen
bliver stor nok. Luften vil bevæge sig gennem sprækken til oversiden af vingen og
udglatte luftstrømningen, så opdriften bevares. Slots gør, at der kan flyves med
større indfaldsvinkel. Slats (brædder) er også anbragt på vingeforkanten. Kan
skydes skråt nedad og øger profilets krumning. Slats anvendes mest på større fly.
Slots kan udformes som en konstant spalte langs hele eller en del af vingens
forkant. Slots (sprækker) kan også dannes når en bevægelig vingeforkant (slat)
bevæges frem, enten automatisk eller manuelt. Forkantslats på trafikfly og jagere
bevæges skråt fremad og nedad og ligger tæt ind til vingeforkanten uden at danne
slots.
I tabellen her kan du
se forskellige typer
slots samt den
opdriftsforøgelse, der
er i forhold til
grundprofilen.
Øverst grundprofil,
dernæst fire forskellige
typer af flaps.
De tre nederste figurer
viser forkantslots. Som
du kan se af tabellen,
giver det en større
kritisk indfaldsvinkel.
393
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023