Page 394 - Luftfartsret 2021
P. 394

Flaps sidder monteret på bagkanten af flyets vinger, inderst mod kroppen. De kan

             aktiveres med en vælger eller et håndtag. Elektrisk aktiverede flaps betjenes med en

             kontakt evt. med forudvalgt flapsstilling. Mekanisk aktiverede flaps betjenes med et

             større flapshåndtag, som kan have forskellige stillinger.


             Flaps øger profilets krumning, så man får ekstra opdrift. Dette muliggør anflyvning

             med lavere hastighed og som følge deraf mindre landingsdistance.

             Fowlerflaps øger også profilets areal, og er den udført som slotted fowlerflaps, kan

             luftstrømmen tvinges til at følge profilet og derved rykke punktet, hvor

             luftstrømmen ikke kan følge vingen, længere bagud.



             Tilbage til indholdsfortegnelse









             8.3  Flykroppens belastning (stress)


             Flykroppen udsættes for meget store påvirkninger af luften. Der er for hvert enkelt
             fly helt bestemte begrænsninger, der ikke må overskrides. Ethvert fly kan flyves i

             stykker ved overskridelse af disse begrænsninger. Det er derfor yderst vigtigt, at de

             begrænsninger, der er sat for flytypen, overholdes.



             En grundig gennemgang af flyets håndbog POH (Pilots Operating Handbook) angiver

             i et helt kapitel de limitations eller begrænsninger, man skal overholde, for ikke at

             flyet skal lide overlast.

             Begrænsninger kan overskrides ved fx at krænge eller stige kraftigt og ved at flyve

             for hurtigt, men også for stor vægt eller forkert tyngdepunktsbeliggenhed har
             betydning.




                                                                                                         394
             Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023
   389   390   391   392   393   394   395   396   397   398   399